Smuk er døden, som I fik

af Claes Johansen
Lydbog
3t 38m Oplæst af Paul Becker

Forlagets beskrivelse

Romanen Smuk er døden, som I fik udspiller sig i den sidste del af 1864-krigen og er et intenst portræt af manden i geleddet og hans dagligdag som mindste blik i datidens store politiske spil. Claes Johansens øjebliksbilleder, opfattet via Henrik Wulff (en frivillig fra København, men opvokset i Jylland), besidder en dæmpet og nærmest hypnotisk styrke. Vi præsenteres for hverdagen ved en militær afdeling, der af fjenden er blevet trængt hele vejen fra Dannevirke til Nordjylland, et lille samfund på kanten af sammenbrud – ligesom selve realitetsfornemmelsen, der med et slag går i opløsning for den unge student efter hans deltagelse i en tragisk krigshandling. Romanen, der første gang udkom i 1989 og blev Claes Johansens kunstneriske gennembrud, giver et originalt og autentisk billede af en krig, der stadig står fuldstændig centralt i Danmarkshistorien. PRESSEN SKREV Det er en kort roman, skrevet i græshøjde med fantasi og energi, med malerisk sans for ubehaget, rædslen, lidelsens fysiske og mentale sider, alt det fremmede, der overskyller en ung og ubeskyttet bevidsthed. På de få ubeskrevne blade fyldes det ubeskrevne blad Henrik med en grum og absurd virkelig, en marionetverden af stupiditet og ambition, samt en smule ømhed, maskeret med mandfolkeverdenens råhed og dumpe erfaringer. - Torben Brostrøm, INFORMATION Romanens styrke, og stærk er den så sandelig, er forfatterens suggestive blanding af kras realisme og drømmeagtige passager. - Bo Tao Machaëlis, BERLINGSKE TIDENDE ... den slægter Johannes V. Jensens Kongens Fald på, den store bog om uskyldens makabre forfald og drømmenes forlis. ... Claes Johansen har fundet sig et godt emne, som har forløst hans muligheder for at fortælle en skræmmende historie om menneskenes magt og afmagt. Ikke nødvendigvis om danskerne. Men en meget dansk bog er det nok. Besat og besættende. - Torben Brostrøm, INFORMATION

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 4
Mathias Madsen

Ikke nær så god som - Fodfolk. Af samme forfatter.

Birgit Dalsgaard

Deprimerende læsning, men sådan er krig vel!

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711334331
Oplæst af
Paul Becker

Genre
Fiktion og relaterede emner