Ritualet

af Jens Østergaard
Lydbog
8t 9m Oplæst af Martin Johs. Møller

Forlagets beskrivelse

En trykkende varm sommeraften bliver en 3-årig dreng bortført fra en tankstation i København. Kort efter finder politiet det stærkt mis- handlede lig af en midaldrende kvinde i en lejlighed på den anden side af gaden. Thomas Nyland og hans team af efterforskere får ansvaret for at op- klare drabet og finde den bortførte dreng. Det viser sig, at gernings- manden har afspillet mystiske lyde på kvindens stereoanlæg under mishandlingen af hende, og snart efter dukker papirark med blyants- streger og et gammelt kassettebånd med gruopvækkende optagelser op. Fund, der peger i retning af en ekstremt brutal og metodisk morder. Ritualet er tredje, selvstændige bog i Jens Østergaards anmelderroste krimiserie om efterforskningschef Thomas Nyland fra Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. De to første bøger er Dragen Sangeren Helten og Drengen & dæmonen. Alle tre bøger er solgt til udgivelse i Tyskland på Egmont Lyx. LEKTØRUDTALELSE Bogen er fængende fra første side, hvor læseren allerede bliver præsenteret for Østergaards kyniske beskrivelser. Jens Østergaard kan sagtens begå sig med andre gode nordiske forfattere, såsom Jussi Adler-Olsen og Helene Tursten. - Lektør: Katja Larsen Om DRENGEN OG DÆMONEN: Drengen og dæmonen kostede mig en nattesøvn, ikke fordi jeg lå og læste, men fordi der i løbet af krimiens første 100 sider var op- bygget en så intens stemning af okkult og dæmonisk uhygge, at det var som at se de mest urovækkende afsnit af tv-serien Twin Peaks. - Weekendavisen Siderne vender nærmest sig selv og bogen er slet ikke til at slippe igen ... en helt igennem fantastisk bog. 5 stjerner, Krimifan Om DRAGEN SANGEREN HELTEN: Skriver blændende i et flot og klart sprog ... det er simpelthen en god historie ... fortælleteknisk et mesterstykke. 5 stjerner, Nordvestnyt Sproget er stramt og plottet interessant ... bogen er troværdig og ekstremt spændende. - Bogmagasinet

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 26
Marianne Trolle

Lidt for langtrukken

Bodil Merete Pedersen

God og spændende. svært at lægge fra sig

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711325384
Oplæst af
Martin Johs. Møller

Genrer
Krimi og mysterier
Klassisk Krimi
Thriller / Spænding