Modellen og døden

af Søren Bruun
E-bog
7-8 t 221 trykte sider

Forlagets beskrivelse

Han er stædig og sej. Han er professionel. Og han har droppet tjenestepistolen. Vær med, når han skyder med skarpt - uden brug af en eneste kugle! Det lignede en ren rutinesag. En opgave af den slags, en tidligere strisser nemt kunne gå til i sin nye tilværelse som Østerbros svar på Phil Marlowe og Sam Spade. Christina, en ung kvinde i 20'erne, var forsvundet, og hendes bekymrede familie havde hyret Bjørn Byriel til at opspore hende. Christina var velkendt i offentligheden - under navnet Honey Pussy arbejdede hun som pornostjerne og stripper, og hun var et af topnavnene på Kanal Hot, Danmarks nyeste og frækkeste tv-station. Sporene førte vidt omkring, og Christina var langtfra afholdt af alle. Hvor meget vidste den forbitrede hustru i rigmandsvillaen? Hvad var forbindelsen til det nedlagte bordel på Vesterbro? Og hvilken rolle spillede den skumle klub i Nordvestkvarteret? Sporene syntes mere hyppigt end tilfældigt at føre tilbage til Kanal Hots lækre domicil på havnefronten. Flere af kanalens letpåklædte stjerner kunne drage fordel af Honey Pussys fravær. Det gjaldt berømmelse og seernes gunst, og de færreste omkring Kanal Hot lod til at tynges af moralske skrupler. Selv for Bjørn Byriel blev det svært at skelne mellem sandhed og løgn. Og løjet blev der, hvorend sporet førte Byriel hen. Følg med Bjørn Byriel, når han sætter tingene på plads og opklarer sagen Honey Pussy i Søren Bruuns spændende debutkrimi om Østerbros privatdetektiv nr.1. Om forfatteren Søren Bruun, født 1961, er uddannet journalist. Han har over en årrække leveret føljetoner og noveller til ugepressen. Siden har han arbejdet i den virkelige verden i postvæsnet, med lagerjobs og på kontor. Nu debuterer han i bogform med Modellen og døden. Den er i traditionen fra den amerikanske private eye genre, men er her tilpasset danske forhold.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 1
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Bøger af samme forfatter (1)

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Forlaget Mellemgaard
ISBN
9788793305441

Genre
Klassisk Krimi