Englevinger

af Christina Ramskov
E-bog
10-12 t 374 trykte sider

Forlagets beskrivelse

Da den ordblinde Christina Ramskov i foråret 2013 udkom med fantasyromanen Fønixens Hjerte, blev den særdeles positivt modtaget. Ramskov kæmpede en hård kamp for at få realiseret sin unikke vision, men planen var aldrig at stoppe efter et bind i sagaen om Maria. Og nu er hun klar med opfølgeren. I Englevinger står Maria over for en skæbnesvanger prøve. Hvis hun ikke i virkeligheden er den næste Fønix, vil hun blive smidt ud af magiens skole. Det ville gøre hende særdeles sårbar – og der er flere kræfter i verden, der gerne så Maria i en udsat position. Men er hun faktisk den næste Fønix, og får hun overhovedet en reel chance for at bevise det? Som om det ikke var svært nok, må Maria også gøre op med sig selv, hvem hun kan stole på. Hvilken interesse har skolens lærere helt præcist i hende, og begår hun sit livs største fejl ved at forelske sig i den mørke Dargo? Englevinger er vedkommende fantasy for teenagere, der vil kunne spejle sig i skoleelevernes problemer og kvaler med fremtiden, selvstændigheden og kærligheden. Den fortsætter, hvor Fønixens Hjerte slap, men er skrevet, så den sagtens kan nydes selvstændigt. Uddrag af bogen: Maria så ned på kvinden igen, men det var ikke den samme som før, det var Kitty overdækket af blod. Maria satte sig hurtigt ned på knæ og ruskede i hende. “Kitty, nej, åh nej. Vågn nu op,” græd Maria, og i det samme tog Kitty fat i hendes arm. “Kitty,” sagde Maria både forvirret og glad. “Det er din skyld,” sagde Kitty med svag stemme. Maria så chokeret på Kitty, der satte sig op, hele hendes krop var dækket af blod. “Kitty, jeg,” startede Maria, men i det samme greb Kitty ud efter hendes hals. “Nu slår jeg dig ihjel,” sagde hun og grinede. Om forfatteren: CHRISTINA RAMSKOV (f. 1989) bor i Hjallerup i Nordjylland. Hun er ordblind, men har ikke ladet det begrænse sig i drømmen om at blive forfatter. Englevinger er hendes anden udgivelse.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 48
Thea Bendix

hej

Tanja Schønning

Helt igennem fantastisk

Anne sofie Brodersen

V

Britta Jørgensen
Fantastisk

Englevinger er super god på så mange måder at jeg vil sige at den på en måde er nået op på harry potter nivau og så er forfatten endda ordblind super fedt 😄 vil klart anbefalde den til alle der godt kan lide at sidde på spisen af stolen fra start til slut😊

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Forlaget Mellemgaard
ISBN
9788793270626

Genrer
Fantasy
Aldersgrupper: unge
Fantasy og magisk realisme (børn og unge)
Læsealder fra ca. 14 år (Unge voksne)