Til verdens ende

af Benn Q. Holm
E-bog
9-11 t 359 trykte sider

Forlagets beskrivelse

1990'ernes København. Byens lys lokker med glemsel, fart og flygtige møder på cafeer og barer. David Nord er sidst i 20’erne og studerer til arkitekt, men hans hjerte banker stærkere for faldet ud i nattens København og for den roman, Finis Terrae, han er ved at skrive. For David og hans voksne legekammerater, den selvsikre Alex, den filosofiske Thomas og deres kreds, er det cafeerne og de barske bypiger, der for alvor får tilværelsen til at brænde. I en kronisk saftspændt tilstand af beruselse og liderlighed forelsker David sig i den smukke Signe med de kinesiske øjne. Samtidig søger hans navnløse romanhelt lykken i et fjernt, sydligt land. Til verdens ende er en roman om den generation, der i 1980’erne blev sluppet løs med velfærd og ‘68-tolerance i ryggen. De flirtede med punken, men endte i et vakuum mellem oprør og tilpasning. En tøven før livet, hvor omdrejningspunktet er de stærke venskaber og litteraturens og rockmusikkens desperate outsidere. Om jagten på kærlighed og mening i 90’ernes kuldslåede virkelighed.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 5
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711325094

Genrer
Fiktion og relaterede emner
Moderne og samtidsfiktion (efter ca. 1945)
Danmark
ca. 1990 ca. 2000