Jeg har ikke noget tilgode hos Vorherre

af Merethe Stagetorn, Birgitte Wulff
E-bog
4-5 t 198 trykte sider

Forlagets beskrivelse

Chaufføren parkerede foran den sorte støbejernslåge ved kirkegården i St. Heddinge på Stevns, og jeg steg ud af Jaguar’en med en buket blomster i hånden. Gennem hele mit voksenliv havde jeg fortalt vidt og bredt om, hvor meget min mormor havde betydet for mig. Det var hende, der havde givet mig den første tryghed og varme i livet, og jeg sørgede længe, da hun døde. Men jeg havde ikke besøgt hendes gravsted i mindst et årti. Jeg havde glemt, hvor hun lå. Graveren fulgte mig med øjnene, mens jeg gik op og ned ad de små stier mellem gravstederne i lang minkpels og høje stiletter, og efter lang tids søgen spurgte jeg ham, hvor jeg kunne finde min mormors gravsted. Jeg kan stadig huske, hvordan koldsveden skyllede ind over mig, da han svarede: Familien har ikke ønsket at vedligeholde gravstedet. Det blev nedlagt efter 10 år. De døde er nok ligeglade med, hvor ofte man besøger dem, og om man har blomster med. Men derfor kan man godt sørge for, at der er mindesmærker over dem. Det er en stor fejl, at jeg ikke tænkte på at sørge for min mormors og morfars grav. Det er en meget flov historie.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 367
Irene Frimann

Pernille Starnø

En god bog men som hele vejen holder læseren en håndslængde væk. Merethe Stagetorn er uden tvivl en dygtig advokat og et familiemenneske men også selvcentreret og har forstået pengenes værdi.

Thomas Frank Kjølbye Møller

På en eller anden måde virker Magrethe Stagetorn i denne biografi lidt bondekoneagtig i sin beskrivelse af sig selv - samtidig med at hun, som sønnen Henrik udtaler - gerne udstiller sin velstand. Et pudsigt mix, der sammen med kærligheden til Ove gør historien til et spøjst billede af en anden slags mennesker end dem, man sædvanligvis møder. Jeg kan faktisk godt lide konen fra Stevns, hendes flid især og det, hun fik ud af livet.

Helene Olesen

Interessant, spændende indblik i en kendt families liv som man alligevel ikke helt kender.

Sofie Hinløv

Fantastik ærlig bog fra et meget privat menneske

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
ArtPeople/People'sPress
ISBN
9788771379877

Genrer
Biografi og sande historier
Biografi: generelt
Biografi: Historiske, politiske og militære
Biografi: Handel og industri