Ankh

af Sidse Ægidius
E-bog
402 trykte sider

Forlagets beskrivelse

Ankh er den første roman i en serie på foreløbig seks romaner om det lille mediebureau Currantum på Nørrebro. Efter at have afsluttet optagelserne til den seneste dokumentarfilm om organiseret snyd på de sydeuropæiske kasinoer samles medarbejderne efter ferien. En hasteopgave er kommet til i sommerens løb og skal passes ind i de øvrige opgaver. En franskmand, der kalder sig John Smith, vil betale langt over det normale for en dokumentarfilm om hvidvask af penge. I retfærdighedens navn, hævder han. Smiths oplysninger er sparsomme, og det eneste de har at gå efter, er navnet på et selskab med tilknytning til den russiske mafia og en liste med ni navne. Det viser sig hurtigt, at nogen har en stærk interesse i at forpurre Currantums research. Kidnapning og overfald, tortur og mord. Nanna Curt og Daniel Rantow må indse, at de er oppe imod en flok hensynsløse bagmænd, og at mr. Smiths motiv ikke kun er retfærdighed.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 0
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711417089

Genre
Krimi og mysterier