Gustavs knægt

af Leif GW Persson
E-bog
8-9 t 374 trykte sider

Forlagets beskrivelse

Dette er historien om min egen klasserejse. Som jeg husker den. Leif GW Persson er kriminolog og professor i politiefterforskning ved Rikspolisstyrelsen i Stockholm. Han er Sveriges førende ekspert i kriminalitet og har sit eget tvprogram, UGENS FORBRYDELSE, der i Danmark vises på TV2. Han har skrevet ni romaner – den seneste, Den døende detektiv, har fået Glasnøglen for Bedste Nordiske Krimi, Palle Rosenkrantz-prisen for Bedste Spændingsroman På Dansk og er blevet kåret som Bedste Udenlandske Krimi På Finsk og Bedste Svenske Krimi. Den barske Leif GW Persson leverer smuk erindringsbog med velsiddende lussinger, velhængte tanker og ikke mindst et ømt faderportræt ... Gustavs knægt er en fremragende erindringsbog. Weekendavisen Leif GW Perssons barndoms-og ungdomserindringer lever fint, og portrættet af far Gustav er båret af varm kærlighed. Berlingske ”Gustavs knægt” er en meget personlig beretning, men også beretningen om det Sverige, der frem for noget andet land tog patent på den socialdemokratisk indrettede velfærdsstat. Leif GW Persson er et af dens mere læseværdige symptomer - her som i krimierne. Jyllands-Posten Det er en bog, som vi med fornøjelse vil anbefale alle læsende mænd i alderen fra midt i 50’erne og frem. Nordjyske En enormt velskreven, spændende og lærerig rejsebeskrivelse. GW er en rigtig god fortæller. Der er humor, sarkasme og oprigtighed strøet med rund hånd ud over siderne, så det er en fornøjelse at befinde sig i han univers. En biografi, der skiller sig ud. Anita Lindenbaum, Bogmagasinet

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 13
pia nanna schmidt
En interessant bog

Jeg har nydt at læse denne bog både på grund af det politiske aspekt men især som en meget ærlig mands fortælling om en menneskelig rejse fra sin barndom med en forfærdelig mor og en dejlig varm far. Om et liv på den forkerte side af gaden hvor arbejderne bor ,gennem en skolegang hvor han gentagne gange dukkes trods sin dygtighed og helt frem til et liv som forfatter, familiefar og et liv på de bonede gulve. Men stadig Gustavs knægt. Jeg vil stensikkert læse denne bog igen .

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Modtryk
ISBN
9788770538121
Oversat af
Bjarne Nielsen

Genrer
Selvbiografi: generelt
Thriller / Spænding
Biografi: Litterær