Dødens instrumenter 4 - De faldne engles by

af Cassandra Clare
E-bog
8-10 t

Forlagets beskrivelse

Krigen er forbi, og 16-årige Clary Fray er tilbage i New York fuld af begejstring over alle de muligheder, der venter hende. Hun er i lære som Skyggejæger og træner sig i at bruge sin særlige kraft. Hendes mor skal giftes med sit livs kærlighed. De underjordiske og Skyggejægerne har omsider sluttet fred. Og – vigtigst af alt – hun kan endelig kalde Jace sin kæreste Men alting har sin pris. Nogen går rundt og myrder Skyggejægere og skaber spændinger mellem de underjordiske og Skyggejægerne. Det kan føre til endnu en blodig krig. Clarys bedste ven Simon kan ikke hjælpe hende. Hans mor har netop fundet ud af, at han er vampyr, og nu er han hjemløs. Ligegyldig hvor han vender sig hen, er der nogen, der vil have ham over på deres side – for at få fat i kraften fra den forbandelse, som er ved at ødelægge hans liv. Og de er villige til at gøre hvad som helst for at få det, de vil have. For ikke at tale om at han går ud med to smukke farlige piger, som ikke kender til hinandens eksistens. Da Jace begynder at trække sig væk fra Clary uden at sige hvorfor, føler hun sig tvunget til at grave sig ind til kernen af det mysterium, hvis opklaring viser sig at rumme hendes værste mareridt: Hun har selv sat en horribel kæde af begivenheder i gang, som kan medføre at hun mister alt, hvad hun elsker. Inklusive Jace. Kærlighed. Blod. Svigt. Hævn. Der er mere på spil end nogen sinde før i De faldne engles by.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 135
Helle Bækhøj

En hele fantastisk bog. Elsker hele serien.

Per Persson

Meget lang indledning........,.....

Kenneth Laurberg

Den var super god❤️ jeg er ligesom mange andre igang med shadowhunters tv showet og jeg glæder mig meget til sæson 2. Jeg har dog ikke set filmen men jeg er er helt tabt i hele det der shadowhunters univers cassandra clare har skabt og trækker os ind i , jeg har endda tegnet runer på min arm.

Maria Storm Nymark

Rigtig god bogserie, godt skrevet og ikke mere teenagedrama (i ordets bedste forstand) end at voksne kan læse den med stor for nøjelse! Læs bøgerne inden du evt ser tv serien, tillad dig selv at danne dine egne billeder af det interessante person galleri. Hvis du kan lide tv serier ala Supernatural kan neg varmt anbefale denne bogserie.

Eva Poulsen
Kedelig efterfølger.

Den har svært ved at følge op efter klimakset i 3eren. Bogen 'trådte vande' længe.

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Gyldendal
ISBN
9788702169423
Oversat af
Mette Skot Perschke

Genrer
Skønlitteratur (børn og unge)
Fantasy og magisk realisme (børn og unge)
Læsealder fra ca. 13 år
Fantasy
Aldersgrupper: unge
Mysterier og det overnaturlige (børn og unge)
Læsealder fra ca. 14 år (Unge voksne)