Justitsmord

af Henrik Werner Hansen, Henrik Werner Hansen
E-bog
300 trykte sider

Forlagets beskrivelse

København, 1951 Den 29. marts går en væbnet røver ind i Landmandsbanken på Nørrebrogade. Her kræver han kassebeholdningen udleveret, men inden man ser sig om, ligger to bankfunktionærer døde på gulvet. Røveren stikker af på cykel, men bliver kort efter anholdt. Bankrøverens navn er Palle Hardrup. Han indrømmer først beredvilligt røveriet, men angiver senere, at en tidligere medfange i Horsens Statsfængsel har hypnotiseret ham til at begå forbrydelsen. Denne mand hedder Bjørn Schouw Nielsen. Dette skulle blive starten på en af Danmarkshistoriens mest mærkværdige retssager, og retfærdighedens langsommelige maskineri begyndte at kværne. Men fik sagen en retfærdig udgang? Kan man hypnotisere en anden til at begå mord? Var det virkelig hypnosemord – eller var det et dansk justitsmord? Henrik Werner Hansen er født i 1944 og uddannet jurist. Han har i mere end 35 år arbejdet i politi-og anklagemyndigheden, heraf i perioden 1980–2005 som chefanklager i Kolding. I 2006 blev han konstitueret som politimester samme sted. Han fratrådte sin stilling i forbindelse med indførelsen af politikredsreformen. Henrik Werner Hansen debuterede som forfatter i 2010 med krimien En moderat tilstand.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 5
Tinna Bilet

Meget tung at læse, men ellers en god gennemgang af sagen.

allan fynshave
Tung

en god historie fra det virkelige liv men jeg måtte give op med at læse mere da den er utrolig tung og bygger næsten kun på skrevne papirer ang. et bankrøveri med et dobbeltmord

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Rosenkilde & Bahnhof
ISBN
9788771281941

Genrer
Sande historier
Kriminalitet (virkelige hændelser)
Kriminalitet og kriminologi
Kriminal- eller retspsykologi