Syd for floden

af Jens Christian Grøndahl
E-bog
188 trykte sider

Forlagets beskrivelse

En varm nat om sommeren i København. Fire personer, der strejfer hinanden. Fire historier, der væver sig ind i hinanden og ud igen i et mønster af erindring og længsel. Der er Fanny, tidligere balletdanserinde, og hendes mand, fotografen Ernst, alene med hinanden og en fortid fuld af tvetydige og truende billeder. Der er Simone, alene med sit lille barn og det bånd, hendes bortrejste mand, radiotelegrafisten Bruno, har sendt hende fra Djakarta. Og der er den unge vægter Thomas, der kigger i smug ind ad byens vinduer, alene med sig selv. En papirflyver, en stump af en silkekimono, en gammel rulle film, et forkert telefonnummer og to rejsende til hest spiller også afgørende roller i handlingen. Hans sætninger virker som lakeret med højglans, men efter endt læsning opdager man, at højglansen kom fra de små bitte glasskår, der river fingrene op på den, der vover at mærke efter. - Carsten Jensen, Politiken Jens Christian Grøndahls anden roman, Syd for floden (...) forandrede mit liv i de formative år, fordi den er så topsanselig og veliscenesat, så det er som selv at være med i en film. - Kunstner Martin Bigum om uretfærdigt oversete bøger i Kristeligt Dagblad

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 0
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
ISBN
9788711344989

Genrer
Fiktion og relaterede emner
Kærlighedshistorier