Frygtelig lykkelig

af Erling Jepsen
E-bog
6-7 t 175 trykte sider

Forlagets beskrivelse

Robert Hansen fra København skal være den ny landbetjent i Højer, og han har sine problemer med at falde til i det sønderjyske. Her gør man tingene på sin egen måde, for det er jo ikke alt, man behøver rapportere til politimesteren i Tønder. Den lokale skønhed får hurtigt et godt øje til den nye betjent, men hendes mand kan andet og mere end at tæve sin kone, og snart er Robert viklet ind i et drama, hvor han slet ikke kan bunde. FRYGTELIG LYKKELIG er en sædeskildrende politiroman fra marsklandet, hvor man har tyve i skabet og skeletter i mosen. Med humor og kulsort alvor fortælles en historie om at finde sin plads i verden. ”Pragtfuld roman skildrer Sønderjylland som det vilde vesten med synkende køer og løse tyre.” Susanne Bjertrup i Politiken ”Erling Jepsen har gjort det igen: skrevet en veloplagt roman med masser af sort humor og bidende satire over almindelige danskere og ikke mindst deres øvrighedspersoner.” Vibeke Blaksteen i Kristeligt Dagblad ”Højer ved Vadehavet kommer på det litterære Danmarkskort i Erling Jepsens historie om en landbetjent. Det er ren magi, kulsort magi.« Nils Gunder Hansen i Berlingske Tidende ”En sjov bog er det – med en undertone af galskab. Den er ikke blot for sønderjyder, men for jyder af enhver slags.« Knud Søndergaard i JydskeVestkysten

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 46
Randi Jensen

Sikke noget ævl

jill neumann
Finurlig

let at læse. Finurlig humor...

Kaj Sparre
Megetspeciel

På mange måder anderledes,ikke en kriminealroman og så alligevel, men i hvert fald spændende skildring af et specielt samfund

Bent Fischer
Ok

skide god bog

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Gyldendal
ISBN
9788721036584

Genrer
Moderne og samtidsfiktion (efter ca. 1945)
Fiktion og relaterede emner