En ensom ulv

af Niels Bredager
E-bog
234 trykte sider

Forlagets beskrivelse

Peters tilværelse er gået i stå. Hverdagen er en overfladisk og følelsesforladt rutine. Han har været på standby i to år - i ægteskabet, på arbejdet, i livet, lige siden en fremmed greb ind og rev hans familie itu. Da faren dør, finder Peter et brev og en revolver i hans lejlighed. Af brevet fremgår det, at faren har deltaget i likvidering af stikkere under besættelsen. Da Peter kort efter møder den inspirerende kvinde Miriam, indser han, at det er nødvendigt, at han tager ansvaret for sit eget liv. Peters handlinger sætter en udvikling i gang, der får vidtrækkende konsekvenser for alle implicerede. Hvor langt har det enkelte menneske ret til at gå i forsøget på at forme sin skæbne og sikre retfærdighed? 234 sider Om forfatteren: Niels Bredager har skrevet gennem hele sit voksenliv. I mange år har han dog primært formuleret indkaldelser til skole-hjem-samtaler og formanende skrivelser til forsømmelige forældre i sin egenskab af først lærer, senere skoleinspektør. Han har nu imidlertid fundet tid til at skrive for et bredere publikum og med et bredere sigte, og dette er hans debutroman. Uddrag Af Bogen: Revolveren er ret tung. Den har et forholdsvist langt løb og ligner noget fra en cowboyfilm. Aftrækkeren sidder mærkeligt langt tilbage mod skæftet, som er riflet og mørkebrunt. På løbet står der på venstre side 45 COLT. Navnet har jeg hørt før. Tallet siger mig ingenting. Jeg vender den. På højre side af løbet står der COLT og en masse bogstaver, som ikke giver nogen mening for mig, og HARTFORD CT. USA. Jeg har svært ved at lægge den fra mig. Jeg holder den ud i strakt arm og sigter på vaser, lysestager og lamper. Den er fantastisk.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 0
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Bøger af samme forfatter (2)

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Forlaget Mellemgaard
ISBN
9788792801180

Genrer
Krimi og mysterier
Klassisk Krimi