Uren pædagogik 2

af Lene Tanggaard
E-bog
270 trykte sider

Forlagets beskrivelse

Både pædagogisk forskning og praksis får stor bevågenhed i disse år. Folkeskolens resultater måles og sammenlignes i internationale undersøgelser. Kravene til øget konkurrenceevne i det åbne, globale marked stiger, og uddannelserne skal levere videnskytset. Der sker en centralisering af beslutningsprocesserne i uddannelsessystemet, mens de økonomiske tøjler strammes. Men hvilken rolle kan og skal pædagogikken spille her? Må vi gå på kompromis med uddannelsestraditioner, for at vi i krisetider kan få mere viden til flere elever for færre penge, og er blåstemplede pædagogiske metoder vejen frem? Eller udfolder pædagogikken sig mere kreativt og uregerligt, alt imens den er med til at skabe mindre målbare værdier i vores samfund? ’Uren pædagogik 2’ er en opfølgning på den debat, som udgivelsen ’Uren pædagogik’ igangsatte. I bogen udbygges og nuanceres forståelsen af pædagogikken som ’uren’, det vil sige knyttet til kultur, fag, kontekst og materie. Begrebet uren pædagogik sættes ind i en aktuel sammenhæng, hvor mangeartede parametre er med til at forme de krav, som møder dansk pædagogik i daginstitutioner, folkeskole og videregående uddannelser – og bogens forfattere giver bud på, hvad den urene pædagogik kan bidrage med i dette udfordrende landskab. Med bidrag af: Søren Bengtsen Gert Biesta Svend Brinkmann Jørgen Carlsen Stefan Hermann Peter Kemp Leo Komischke-Konnerup Steen Nepper Larsen Klaus Nielsen Ove Kaj Pedersen Thomas Aastrup Rømer Lene Tanggaard Karsten Tuft

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 2
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
forlaget Klim
ISBN
9788771294019
Oversat af
Svend Brinkmann, Thomas Aarestrup Rømer

Genre
Pædagogiske strategier og politik