Nattefrost

af Knut Faldbakken
E-bog
8-9 t 380 trykte sider

Forlagets beskrivelse

Et ældre ægtepar bliver fundet døde i deres hjem. Manden med et skud i hovedet. Kvinden efter et fald ned ad trappen fra første sal. Det ligner en familietragedie i en af byens mest velansete familier. Men det viser sig at de to ældre mennesker er døde med en uges mellemrum. Politiet må gå ud fra at en tredje person - eller måske flere - er indblandet. Samtidig er ægteparrets to voksne børn sporløst forsvundet. Politikommisær Jonfinn Valmanns samlever står for efterforskningen. Med en stigende følelse af ubehag går det op for hende, at Valmann har været ven af familien i sin ungdom. Hvorfor er han så uvillig til at fortælle om det? Selv er Valmann involveret i efterforskningen af et andet muligt mord. Et lig af en ukendt person er blevet fundet i en skov og skal identificeres. En del tyder på, at der kan være forbindelse mellem de to sager - en mulighed som Valmann vægrer sig ved at se i øjnene. Men hvad er det, den professionelle politimand forsøger at skjule for sine kolleger og for sin samlever? Pressen skrev bl.a.: Nuancerede personskildringer og et supergodt plot - og dertil ejer Faldbakken en evne til at skrive landskaber og stemninger frem, som man ser for sig og suger ind ... Knut Faldbakken har en god tæft for spændingskurver og hvad der ellers hører sig til i en krimi, men intrigen indbyder også til funderinger over familieliv og forholdet mellem mænd og kvinder. Hvilket Faldbakken i den grad også har god tæft for. - Weekendavisen Provinsuhygge fra en af norsk litteraturs anerkendte veteraner ... Man kan roligt sige, at Faldbakken med Nattefrost giver den hele armen. – Berlingske ”Nattefrost placerer Knut Faldbakken i krimigenrens superliga.” – Aftenposten ”Overbetjent Jonfinn Valmann har med blot tre bøger taget skridtet op i krimieliten. Og Knut Faldbakken har vist sig som en eminent og stilsikker genreforfatter.” – Dagbladet ”Ekstremt godt komponeret og meget, meget spændende!” – Klassekampen ”Superkrimi fra Faldbakken … ypperlig læsning. Knut Faldbakken har definitivt etableret sig i toppen af skandinavisk krimilitteratur.” – Adresseavisen Faldbakken skriver bedre end de fleste i branchen, men han har også god fornemmelse for at skabe et plot og for at spidse handlingen til omkring hovedpersonen. - Bibliotekernes lekørudtalelse

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 13
Tom Worum

Forrygende fart lige fra start, konspirationsteorierne står i kø, stærkt underbygget af et dårligt arbejdsklima.

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Tiderne Skifter Forlag
ISBN
9788779736641

Genrer
Krimi og mysterier
Thriller / Spænding