Tro, håb og terror

af Poul-Henrik Pedersen
E-bog
221 trykte sider

Forlagets beskrivelse

Liget af en mand med afhugget hoved og afklippede fingre driver i land på Sydfalster. I første omgang bliver strandvasker­en identificeret som en længe eftersøgt terroristleder fra den revolutionære colombianske terrororganisation FARC. Men er det korrekt? En kendsgerning er det, at den frygtede terror­organisation finansierer våbenindkøb til sin hjemlige guerillakrig gennem et organiseret narkosalg i Europa. Og det viser sig også snart, at en hemmelig dansk ekstremistisk støttegruppe til FARC længe har opereret i det skjulte. I de følgende måneder sker det ene drab efter det andet, og forvirringen stiger. Måske er det i virkeligheden en nynazistisk organisation, der står bag? Måske drejer det sig om en sindssyg seriemorder? PET har én teori, den lokale drabschef Christian Dahl en anden. Det bliver en uhyggelig rejse gennem ekstremistiske grupperinger og miljøer med fremtrædende borgere, der i fanatismens hellige navn arbejder for det, de kalder en god og nødvendig politisk sag – efter devisen tro, håb og terror! Om forfatteren: Poul-Henrik Pedersen er født i 1945 i Rårup ved Horsens og har siden 1969 boet i Nykøbing Falster. Efter 25 år som journalist gik han ind i politik og var bl.a. borgmester i Nykøbing Falster Kommune i 17 år.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 1
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Forlaget Mellemgaard
ISBN
9788793126459

Genre
Thriller / Spænding