Solsortens triller

af Poul Jansen
E-bog
5-6 t 264 trykte sider

Forlagets beskrivelse

En naiv ung mand fra egnen omkring Hjørring, Jens Hansen, ankommer i 1941 til København, hvor han skal arbejde som automekaniker for besættelsesmagten. Via sin familie, storentreprenøren onkel Niels, faster Gertrud og fætter Carl, hvirvles han hurtigt ind i det nazistiske miljø i hovedstaden, hvilket får skæbnesvangre følger. Da Jens Hansen føler jorden brænde under sig, flygter han tilbage til hjemegnen, starter på en ny tilværelse og stifter samtidig familie. Vi følger hovedpersonen Jens og hans families kamp for tilværelsen gennem godt fire årtier – nogle særdeles foranderlige og skelsættende år i Danmarkshistorien. Uddrag af bogen: Bodil kunne høre, at Jens og Ole var kommet tilbage, men hun rørte sig ikke. Hun råbte ikke. Hun græd ikke. Ingen tårer løb ned ad hendes kinder. Hun stirrede blot sagtmodigt på Kristian, alt imens hun holdt ham i hånden. Hun hørte, at Jens kaldte på hende, men hun svarede ikke. Stilheden i værelset var total. Pludselig blev hun opmærksom på Jens, som stod henne i døren. Hvor længe han havde stået der, vidste hun ikke. “Er du nu glad, Jens? Er du nu tilfreds? Du har alligevel aldrig rigtig holdt af ham. Du har alligevel aldrig helt accepteret Kristian, aldrig helt.” Da kom tårerne. Da kom gråden. Da kom sorgen, vreden og fortvivlelsen. Om forfatteren: Poul Jansen er født i 1953. Opvokset i landsbymiljø i Vendsyssel. Uddannet civiløkonom. Har gennem en lang årrække været bosat i udlandet; USA, Spanien, Mellemøsten. Bor i dag sammen med sin kone i Hirtshals. Har primært skrevet viser. Solsortens triller er hans første roman.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 2
Sigrid Frandsen

Solsortens triller er en velskrevet roman. Det er en slægtsroman, som starter med, at den danske hovedperson Jens arbejder for tyskerne. Alene denne del er interessant, da et sådant forhold næsten ikke er beskrevet i andre romaner - mig bekendt. Efter krigen flytter Jens hjem til Nordjylland og forfatteren kommer nu med tidstypiske afsnit om Jens og hans familie frem til Jens død i 80'erne. Det er absolut første del af bogen - nemlig Jens' samarbejde med tyskerne under krigen, som er bogens store kvalitet.

Bøger af samme forfatter (1)

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Forlaget Mellemgaard
ISBN
9788793126176

Genre
Anden verdenskrigsfiktion