Når omsorg er den bedste medicin

af May Bjerre Eiby, Jakob Vedelsby
E-bog
4-5 t 254 trykte sider

Forlagets beskrivelse

Når omsorg er den bedste medicin er en personlig fortælling om 35-årige May Bjerre Eiby, stifter og leder af demensplejehjemmet Dagmarsminde i Græsted – og en absolut frontløber i kampen for et værdigt liv for mennesker med demens i Danmark. May Bjerre Eiby har som sygeplejerske oplevet rystende dårlige forhold for mennesker med demens og besluttede derfor at lægge alle kræfter i at ændre tingenes tilstand. I 2009 købte hun for egen opsparing et nedlagt snedkerværksted. 7 år, 17 millioner kr. og mange genvordigheder senere var det forvandlet til et moderne plejehjem – det første private demensplejehjem i Danmark. Når omsorg er den bedste medicin beskriver de metoder, man benytter på Dagmarsminde for at fremme beboernes livsglæde og livskvalitet. Bogen er samtidig en konstruktiv kritik af den måde, samfundet behandler demente mennesker på, og den anviser nye veje, som virker – beviserne finder man på Dagmarsminde. Når omsorg er den bedste medicin er en rig kilde til inspiration og viden målrettet pårørende til mennesker med demens og ansatte i plejesektoren.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 31
Karen Mølgaard

Synes bogen er ulogisk opbygget og det irriterer mig hvor selvhævdende forfatteren er. Det er imponerende Hvad man opnår med beboerne, men måske handler det hele ikke om ledelse og visioner, måske er der også fordele ved at være et lille privat plejehjem, som de offentlige plejehjem ikke har. Det er ikke alle offentligt ansatte der er uprofesionelle dovne bæster!!

Sidsel Petersen

Fantastisk beretning

Grethe Christensen

Interessant at læse om hvordan man på Dagmarsminde har omsorg i højsædet. Jeg synes dog at forfatteren er meget generaliserende i sin kritik af den øvrige demenspleje i DK.

Margit Reinert

fantastisk beretning . menneskeligt overskud fremfor ,kommunalt underskud 😊 pøj pøj med Dagmarsminde

Elise Kristiansen

Det gør mig ked af det på mange kollegaers vegne. Det er som om du selv har arbejdet på alle landets plejehjem, hvordan kan du nærmest skære alle over en kam og komme med meget negative udsagn. Vi er altså nogle der arbejder med ældre demente hver dag på et almindeligt plejehjem. Eller retter sagt et Edenhjem hvor beboeren og deres familier kommer før noget som helst andet. Så der er heldigvis mange udover May’s plejehjem der formår at løfte opgaven.

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
People'sPress
ISBN
9788771807745

Genrer
Alderdomspsykologi
Håndtering af sygdom
Håndtering af alderdom
Pensionering
Biografi og sande historier
Danmark