De der søger

af Stephen King
Lydbog
13t 47m Oplæst af Peter Bøttger

Forlagets beskrivelse

”De der søger” er 2. lydbog Stephen Kings krimi-trilogi der begyndte med Mercedesmanden. Vi mødte den pensionerede politimand Bill Hodges i Mercedesmanden. Nu er Hodges tilbage i en mesterlig krimi om en læser, hvis besættelse af en tilbagetrukket og sky forfatter går alt for langt. Den unge, uligevægtige Morris Bellamy er rasende og fortvivlet. Ikke alene er hans yndlingsforfatter, John Rothstein, holdt op med at skrive, han lod også den oprørske hovedperson i sine bøger, Jimmy Gould, resignere og få familie, hus i forstæderne, og værst: job i reklamebranchen! Morris myrder sit idol og tømmer hans pengeskab for kontanter, men den virkelige gevinst ved røveriet er en stor samling notesbøger, der indeholder Rothsteins upublicerede tekster – blandt andet endnu en Jimmy Gould-roman. Morris får gemt skatten af vejen, før han bliver smidt i fængsel for en anden grim forbrydelse. Da han bliver løsladt 35 år senere, opdager han, at den nedgravede skat er forsvundet, fjernet af teenageren Pete Saubers, der også er Rothstein-fan. Morris vil have hævn, men den pensionerede politimand, Bill Hodges kommer på tværs af hans planer. ”De der søger” er indlæst som lydbog af Peter Bøttger i 2016 for Lytteratur hos AV Forlaget Anmeldelser af De der søger ”De der søger er spækket med et farverigt og velportrætteret persongalleri, der sammen med Kings episke socialrealisme gør denne krimi til en helt særlig én af slagsen. Dens force er forfatterens overlegne pen og den støt stigende uhygge”. – Berlingske En bog om historiefortællingens magt fra en mester i historiefortælling.” Vidunderlig, skræmmende, bevægende.” – The Washington Post “Superb… Kings rastløse forestillingsevne er en kraft, som ikke kan holdes nede.” — The New York Times Om Stephen King Stephen King er født i 1947 i Portland, Maine. I dag er han bosat i Bangor, Maine, med sin kone, forfatteren Tabitha King. Deres tre børn er flyttet hjemmefra. King er ikke alene en af verdens mest populære forfattere, han er også ekstrem produktiv og har godt 60 værker bag sig. Hans opskrift på succes er simpel: Læs fire timer om dagen. Skriv fire timer om dagen. Hvis du ikke kan finde tid til det, kan du ikke forvente at blive en god forfatter.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 348
Malene Vig

Spændende. Lidt tid om at komme rigtig igang, men så sker der virkelig noget.

Bo Jensen

Lang..... Lang, lang lang! Og kun spændende til sidst! Jeg kan i øvrigt anbefale at lytte ved min. 1.15X hastighed, da oplæseren VIRKELIG taler langsomt!

Susanne Bøttern

Endnu er fed King bog

Rikke Pedersen

Lidt langtrukken og oplæsningen passer slet ikke til en King historie

Rasmus Kongstad

Sweet!

Yderligere information

Bogtype
Lydbog
Forlag
Lytteratur
ISBN
9788771893281
Oplæst af
Peter Bøttger

Genrer
Krimi og mysterier
Historiske mysterier