Modstandsmandens datter

af Anders Sørensen
E-bog

Forlagets beskrivelse

Lulu Nielsen er en ung hippiepige i et slumkollektiv i København i 1967 og arbejder på et værtshus, hvor hun blandt andet knapper øl op for evighedsstudenten Tom. Lulu hylder tidens mantra: »love, peace and understanding«. I modsætning hertil står de to unge sabotører Jens Tue Petersen og Knud Vejlby, der tilbage under modstandskampen i 1944 var rede til at »dø, om så det gælder«. Lulu, der er hittebarn og vokset op på børnehjem, hvirvles ind i dilemmaet, da hun pludselig opdager, hvem hendes mor var, og hvordan moderens og sabotørernes skæbne satte gang i en lavine af voldsomme begivenheder, som rækker frem til Lulus egen tid. Hun trues på livet og må vælge ... Miljøerne og persontegningen står knivskarpt, mens et sindrigt mønster af spidsfindige intriger og moralske dilemmaer afdækkes og kaster nyt lys over begge perioder. Anders J. Sørensen har siden 1970 arbejdet i filmbranchen som animator, manuskriptforfatter og instruktør. Foruden at være involveret i en lang række danske og internationale film og TV-produktioner, har han personligt stået for en stribe historiske kortfilm, hvoraf f.eks. ´Eventyret om den vidunderlige kartoffel´ og ´Verdenshistorien´ er blevet klassikere.

Brugeranmeldelser

Antal bedømmelser: 1
Bogen har ingen brugeranmeldelser

Yderligere information

Bogtype
E-bog
Forlag
Forlaget Hovedland
ISBN
9788770703000

Genrer
Fiktion og relaterede emner
Krimi og mysterier
Historiske mysterier