Slagteren i Liseleje - Af Ane Riel

Alt ånder fred og idyl i Liseleje, den lille, hyggelige, nordsjællandske badeby. Den elskelige, gamle dame, Judith Abild Behring, og hendes lille puddel, Hannibal, kunne høre de gøende hunde og smækkende postkasselåg, der blev tydeligere og tydeligere, som posten nærmede sig.

Men det er ikke alt, der er, hvad det giver sig ud for. For alt imens den søde dame bager kanelboller, udtænker hun en grum plan over, hvordan hun bedst kan slå postbuddet ihjel.

Hun hadede den måde, han lagde rudekuverterne i postkassen på, og hun hadede hans måde at gasse bilen op på, så der var dybe mønstre i hendes fine muld bagefter, og hun hadede også, at han kom så sent og aldrig på samme tidspunkt af dagen. Men det var ikke derfor, han skulle dø.

Indædt had og afsky for mennesker

I den lille badeby er Judith utroligt vellidt af alle – både sommergæsterne og helårsbeboerne, som alle indimellem kom på kaffevisit hos hende. Alle kunne lide hende. Undtagen postbuddet. Derfor skal han slås ihjel. Simpelthen blot fordi Judith fornemmer, at han ikke kan lide hende.

Judith har en fortid inden for slagterfaget, men det er ikke kun derfor, hun har en forkærlighed for at slå ihjel og skære kødet i perfekte stykker.

Hun har et indædt had og afsky for visse mennesker. Og det er da heller ikke af næstekærlighed, at hun inviterer Liselejes tre forsumpede og alkoholiske mænd hjem til cognac og sene, fine middage.

Postbuddet er ikke den eneste mand, der er i fare for Judiths kringlede hjerne.

Et andet sted på en anden tid

Jørgen voksede op på Frederiksberg hos sin mor, Edith. En fattigfin golddigger og brutal kvinde, der giver sin søn tæsk, når han ikke lever op til hendes forventninger – og det gør han ikke så ofte.

Hans far er en falleret advokat, som tjener til dagen og vejen og familiens underhold ved at bekæmpe skadedyr. Det er ikke et job hans frue ynder at prale af, så han får også nogle bank af hende.

Jørgens skolegang

Jørgen er ikke den kvikkeste elev i klassen, hvilket ikke imponerer hans mor, og hun opgiver ham og lader ham sejle sin egen sø.

Men Jørgen giver ikke op. Han lærer at tage afstand fra sine medmennesker og sine følelser og bliver resistens over for smerte.

Han finder ud af, hvordan han kan få mere magt blandt sine ”kammerater”. Han bliver en snu og dygtig manipulator – et rigtigt modbydeligt uhyre, der ikke er bange for at udnyttes andres tillid og manglende mod og på den måde få en masse opmærksomhed.

Og han har det ikke fra fremmede. For æblet falder som bekendt ikke langt fra stammen.

Fælles træk

Judith og Jørgen har meget tilfældes. De besidder begge et indædt had, som ikke nødvendigvis skyldes, at den der er genstand for hadet, har gjort noget for at fortjene det. Men det hindrer dem ikke i at udføre deres djævelske planer.

Men hvad forbinder Jørgen i Frederiksberg med Liselejes Judith?