Rosamund Lupton

Den britiske forfatter Rosamund Lupton formår at skabe intense thriller-romaner der får dig ud på kanten af stolen.

Lupton er født i 1964 og har studeret litteratur på Cambridge University. I dag bor hun i London med sin mand og to børn hvor hun arbejder som forfatter.

Da hun blev færdiguddannet på Cambridge i 1986, arbejdede hun som anmelder. Her deltog hun i en filmmanuskriptkonkurrence, som hun vandt, hvorefter hun begyndte at arbejde som manuskriptforfatter.

Rosamund Lupton – britisk spændingsforfatter

Da Luptons datter begyndte i skole, valgte Lupton at forfølge interessen for at skrive romaner. Hun debuterede i 2012 med thriller-romanen ”Søster” der omhandler temaet søsterkærlighed. Selvom hun først debuterede i 2012, mestrer hun den spændingsfyldte thriller-genre og ved præcist hvordan man skaber en langsomt opbyggende spænding i historierne. ”Søster” blev hurtigt en stor succes og der blev solgt over 1,3 millioner eksemplarer over hele verdenen. Den blev oversat til 30 sprog og strøg ind på New York Times og Sunday Times bestsellerliste. Efter ”Søster” er det blevet til yderligere to thriller-romaner, ”Efter branden” og ”Lyden af stilhed”.

Hendes sans for at skabe gribende og spændende fortællinger er også blevet prisbelønnet. ”Søster” blev kåret til årets debutroman 2010 i England, og ”Efter branden” har fået priserne ”Best mystery books of 2012” af Seattle Times og ”Best book of 2012” af det amerikanske Amazon.

Læs eller lyt til de gysende fortællinger af Rosamund Lupton

Når du læser Luptons romaner, er det let at se hvorfor de er strøget ind på diverse bestsellerlister. Fortællingerne er smukke samtidig med de er effektive thrillere. Har du fået lyst til at læse eller lytte til et udvalg af Luptons intense historier kan du gøre det med Mofibos store udvalg af e-bøger og lydbøger. Det koster kun 99 kr. om måneden.