Lotte og Søren Hammer

Dansk søskendepar fra 1954 og 1952. Brød igennem med et brag med kriminalromanen Svinehunde, der senere er blevet fulgt op af flere romaner om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team.


Da Søren Hammer flyttede ind på overetagen hos sin søster Lotte Hammer i 2004, havde ingen drømt om, at de skulle blive et kendt og feteret forfatterteam.

Fra ”for sjov” til udgivelse i 17 lande

Men ”for sjov” begyndte de at skrive til skuffen og pludselig havde de en kladde på omkring 1000 sider liggende til det, der endte med at blive deres debutroman ”Svindehunde”. Den blev udgivet i 2009 på Gyldendal, efter de var blevet afvist af tre andre forlag. I samarbejde med Gyldendal fik de skåret bogen ned til et mere overkommeligt omfang, inden den var klar til udgivelse.

Forlaget oversatte et uddrag på 60 sider og tog søskendeparret med til bogmesse i Frankfurt det år. Så allerede inden udgivelsen af deres første roman, havde forlaget indgået oversættelsesaftaler med forlag i 16 forskellige lande. Det var første gang nogensinde, at Gyldendal havde tegnet så mange oversættelsesaftaler før udgivelsen af bogen på originalsproget.

Faderen lagde grunden

Man ved ikke særlig meget om søskendeparrets baggrund. Søren Hammer har før sin forfatterkarriere været lektor på Ingeniørhøjskolen og folkeskolelærer i Frederiksværk. Lotte Hammer er uddannet sygeplejeske og har arbejdet som leder af hjemmeplejen i Halsnæs Kommune, hvor hun også har siddet i byrådet. Begge har hver to børn.

Som børn boede de sammen med deres far, der var dansklærer. Han læste masser af bøger for dem indtil de selv begyndte at læse. Det blev både til de store danske klassikere og almindelige bøger.

De to søskende udviklede to meget vidt forskellige litterære interesser. Hvor Søren Hammer mere var til de store danske klassiske forfattere, var Lotte Hammer mest til kriminalromaner.

Før de begyndte at skrive sammen, havde de skrevet flere noveller og de havde hver for sig en masse halvfærdige romaner liggende i deres skuffer. Så de var klart disponerede for at skrive begge to.

Lotte og Søren Hammers romaner

Søskendeparret skriver klassiske kriminalromaner, hvor hele plottet i bogen handler om at opklare forbrydelsen. Bøgerne følger dermed den skandinaviske krimitradition, der blev grundlagt af Sjöwall og Wahlöö tilbage i starten af 1970’erne og som senere især Henning Mankel, Liza Marklund, Sara Blædel og Jussi Adler-Olsen har bidraget til.

Måske netop fordi de landede på en hylde, der altid har haft en stor og trofast fanskare siden udgivelserne af Sjöwall og Wahlöö, blev Lotte og Søren Hammers romaner en stor succes allerede fra starten.

Bøgerne har da også de traditionelle kommentarer til samfundet, indsigt i hovedpersonernes privat- og intimliv og andre genrespecifikke detaljer, der er går igen i kriminalromaner af denne type.
Hvis du kunne tænke dig at vide mere om hvordan du kan læse Lotte og Søren Hammers romaner på din tablet, kan du læse denne artikel om e-bogslæsere.

Bøger

Forfatterparret har allerede meldt ud, at de har plots til foreløbig syv romaner om Konrad Simonsen og resten af holdet. Indtil nu er disse fem udkommet:

  • Svinehunde, 2009
  • Alting har sin pris, 2010
  • Ensomme hjerters klub, 2011
  • Pigen i Satans mose, 2012
  • Den sindssyge polak, 2014