Kvinden de meldte savnet – e-bog af Sara Blædel

"Kvinden de meldte savnet” er den niende bog, og måske sidste, i krimiserien om kriminalassistent Louise Rick der arbejder i Eftersøgningstjenesten ved Københavns Politi.

I ”Kvinden de meldte savnet” bliver en kvinde fundet myrdet i England. Louise Rick bliver sat på sagen, og det viser sig at kvinden er dansker og blev meldt savnet i Danmark for mere end 18 år siden.

Politiet kan ikke finde nogen spor efter gerningsmanden, men finder ud af at en række forskellige danskere har sat meget store beløb ind på kvindens bankkonto. Det viser sig at de fleste penge kommer fra velhavende danskere der alle nu er døde. Under opklaringsarbejdet kommer det for en dag at Louises makker, Eik, kender den myrdede kvinde, og det sætter forholdet mellem de to på en stærk prøve. Det var nemlig Eik der i sin tid meldte kvinden savnet da hun forsvandt sporløst i Rom efter at de havde rejst sammen.

Eik rejser fortvivlet til England og ender med at blive mistænkt for mordet og kommer i fængsel. Louise rejser til England for at hjælpe Eik og kommer på et større opklaringsarbejde for at finde frem til svarene, der vender op og ned på hendes liv.

Bogen er skrevet af forfatteren Sara Blædel, som er kendt for lige netop krimiserien om Louise Rick som startede med bogen ”Grønt Støv” i 2004. ”Kvinden de meldte savnet” har fået prisen De Gyldne Laurbær 2014 og tager det etiske dilemma om aktiv dødshjælp og assisteret selvmord op.

Find din e-bog hos Mofibo

”Kvinden de meldte savnet” kan du læse som e-bog på enten din tablet, smartphone eller computer. På den måde er det nemt at tage bogen med dig og læse dine bøger overalt. For kun 99 kr. om måneden har du adgang til utallige e-bøger og lydbøger hos Mofibo.