Jan Guillou

Svensk agent- og historisk forfatter, født 1944. Kendt for sin agentserie om agenten Carl Hamilton med adellige aner og den svenske adelsmand Arn Magnusson fra 1100-tallet.


Jan Oscar Sverre Lucien Henri Guillou er det meget fornemme navn, forfatteren blev døbt af sine forældre, franskmanden Charles Guillou og moderen Marianne Guillou, født Botolfsen, der oprindelig stammede fra Norge. Efter forældrenes skilsmisse, giftede moderen sig igen og bosatte sig i Saltsjöbaden og senere Näsbypark, hvor Jan Guillou voksede op. Faderen flyttede til Finland.

Flirtede med KGB i sin ungdom

Jan Guillou startede som journalist i 1964, men studerede også jura i et par år. Op gennem 1960’erne flirtede han – qua sin politiske overbevisning – flere gange med KGB og er flere gange blevet beskyldt for at have været informant for samme. Jan Guillou hævder dog selv, at han forsøgte at klarlægge, hvordan den sovjetiske efterretningstjeneste arbejdede i Sverige.

Efter at have udgivet en artikel om den svenske efterretningstjeneste i 1973, røg Jan Guillou og hans kollega Peter Bratt i fængsel, døbt for spionage og for at lække fortrolige oplysninger om landets forhold. Jan Guillou har senere fortalt, at hele historien omkring deres afsløringer og efterfølgende fængsling var med til at inspirere ham til Hamilton-serien.

Jan Guillou’s første bøger

Jan Guillou begyndte allerede at udgive bøger og faglitteratur i starten af 1970’erne og i 1981 udgiver han den selvbiografiske bog ”Ondskan”, der handler om drengen Erik, der regelmæssigt bliver mishandlet af hans sadistiske stedfar, mens moderen spiller Chopin og ikke gør anstød til at forsvare ham. Da drengen senere sendes på kostskole forsætter de andre elever med at mobbe ham, men til sidst tager Erik hævn. Jan Guillou’s mor har senere benægtet, at handlingen i bogen skulle have noget som helst afsæt i virkeligheden.

Temaet med den grimme ælling, der pludselig opdager sin egen styrke, går igen i flere af Jan Guillou’s andre bøger, men selv om bogen skaber en del omtale, er det først med udgivelsen af den første Hamilton-bog, at offentligheden for alvor får øjnene op for Jan Guillou’s forfatterskab. Har du fået lyst til at læse Jan Guillou's bøger, kan du her læse hvordan du skaber dit eget online bibliotek.

Carl Hamilton slår til

Carl Hamilton er med sit agent-tema blevet kaldt for Nordens svar på James Bond. Men hvor hans engelske kollega er af mere borgerlig observans, er Carl Hamilton – på trods af sit adellige ophav – klart placeret til venstre for midten rent politisk.

Således udtrykker han stor sympati for PLO i den første roman fra 1987, men selv om hans politiske ståsted er på venstrefløjen, beskytter han uophørligt de meget konservative værdier i det socialdemokratiske Sverige.

Modsætningerne mellem hans politiske ståsted og hans arbejdsgiveres ønsker træder dog efterhånden i baggrunden og de senere bøger bliver mere og mere actionprægede.

Arn ridder frem

Efter afslutningen på Hamilton-serien udgav Jan Guillou trilogien om den svenske adelsmand Arn Magnusson, der oprindelig voksede op som munk, men endte som ridder og hærfører i den legendariske Tempelridderorden.

Efter Arn har Jan Guillou udgivet en række mindre omtalte roman-serier, der dog har haft et stort, trofast publikum herhjemme og i resten af Norden.

Bøger:

  • (Kodenavn) Coq Rouge, 1987
  • Den demokratiske terrorist, 1988
  • I nationens interesse, 1989
  • Dine fjenders fjende, 1990
  • Den agtværdige morder, 1991
  • Øje for øje, 1991
  • Ingen mands land, 1992
  • Den tabte sejr, 1993
  • I Hendes Majestæts tjeneste, 1994
  • En borger hævet over enhver mistanke, 1995
  • Hamlon - en skitse til en mulig fortsættelse, 1996
  • Vejen til Jerusalem, 1998
  • Tempelridderen, 1999
  • Riget ved vejens ende, 2000
  • Arven efter Arn, 2001