Hævntørst - af Karin Slaughter

Kate Murphy er enke efter en vietnamsoldat. Det er hendes første dag som politibetjent i Atlanta Politi Distrikt – en faretruende by. Hun er ganske uerfaren og bliver makker med den mere erfarne Maggie Lawson.

De kommer fra to forskellige miljøer. Kate er fra et overklassemiljø og Maggi er fra et underklassemiljø. Hun gik i sin onkels og brors fodspor ind i politiets rækker for at bevise sit værd i deres kyniske øjne. Hun lider af mindreværdskomplekser i en grad, der nærmest er sygeligt.

Det er alt andet end nemt for en smuk, ung kvinde at begå sig i Atlantas politistyrke. Styrken er præget af en machomentalitet, hvor selv de kvindelige betjente ser ned på de nye og uerfarne.

Sexisme og misbrug

Det er ikke mange betjente, der bydes velkomne i uniformen. Styrken består hovedsageligt af en bunke stærkt konservative, mandschauvinistiske mænd.

De kvindelige betjente må finde sig i grov sexchikane og nedsættende bemærkninger.

Kates onkel, Terry, er også betjent på stationen i Atlanta Politi Distrikt, men hun skal ikke vente hjælp fra den kant. Han er en af de værste, og han synes ikke om, at hans niece er betjent, så han nedgør hende konstant over for de andre og tæver løs på hende.

Han har gjort tjeneste i den amerikanske hær i Tyskland som ung, og hans oplevelser dér har påvirket hans psyke.

Homoseksuelle, mandlige betjente og farvede betjente er heller ikke velkomne. Er der nogle homoseksuelle i styrken, er det i hvert fald ikke noget, de tør skilte med.

På grund af den kæmpe intolerance der hersker, er der også flere grupper af indbyggere, der ikke behandles ordentligt, hvis de bliver anholdt. Det gælder farvede, indbyggere med jødisk eller anden etnisk herkomst, bøsser og prostituerede.

Mange af de yngre politibetjente har gjort tjeneste under Vietnamkrigen, og har traumer af det. Mange er alkoholikere og er berusede, selv når de er i tjeneste.

Politimord

To makkerpar af betjente er blevet skudt – altså fire betjente i alt – da en højt respekteret betjent sammen med sin makker bliver skudt.

Mordene har naturligvis rystet Atlantas indbyggere og hele politistyrken, og ofrenes kollegaer er hævntørstige og byen på kanten af oprør.

Jagten sættes ind

En politimorder er løs, og jagten sættes hårdt ind.

I løbet af efterforskninger vises der tegn på, at nogle af betjentene er bøsser. Det gør Terry flintrende arrig, og han tænder fuldstændig af.

Som tiden går, bliver Kate og Maggie bedre venner.

De føler virkelig jorden brænde under sig, da de bliver ført ud på et sidespor i jagten på morderen, og de bliver rasende og frustrerede.

De starter deres egen efterforskning på morderen – der kan slå til igen når som helst – i et kvartér, hvor unuancerede, ensartede rigmandsvillaer og store biler afløses af ghettoområder, der stinker af råddenskab og væltede lokummer.

Kate – som selv har både en social og etnisk hemmelighed – overvejer om hendes første dag som betjent også bliver hendes sidste. Det er simpelthen den dårligst tænkelige første arbejdsdag, man kan forestille sig.