Emelie Schepp

Emelie Schepp er en forholdsvis ny forfatter på det svenske krimimarked.

Schepp fik sin debut med kriminalromanen ”Mærket for livet” i 2014. Romanen er det første bind i en krimiserie om den succesfulde anklager Jana Berzelius der oplevede at vågne op i en hospitalsseng da hun var 9-år uden at vide, hvem hun var. Romanen er blevet en kæmpe, svensk succes med mere end 150.000 solgte eksemplarer hvor hun selvudgav de første 40.000 inden hun fik et svensk forlag. I 2014 var romanen Sveriges sjette mest sælgende e-bog.

I foråret 2015 blev ”Hvide spor” udgivet, der er efterfølgeren til fortællingen om Jana Berzelius. Serien sælges i dag til 24 lande.

Emelie Schepp – fra projektleder til krimiforfatter

Schepp blev født i 1979 og er vokset op i Motala i Sverige. I mange år arbejdede hun som projektleder i reklamebranchen og har altid haft en stor kærlighed for sproget. Før hun debuterede med ”Mærket for livet” legede hun derfor først med sproget i to filmmanuskripter og vandt i 1998 Östgötateaterns Dramapris ”Möten”.

I dag arbejder hun som forfatter, blogger og klummeskribent, hvor hun forudses til at få stor succes inden for krimimarkedet med hendes originale plot og interessante hovedperson, Jana Berzelius.

Læs, eller lyt til de tempofyldte krimiromaner af Emelie Schepp

Emelie Schepp har et levende, legende og underholdende sprog i sine romaner, der er spændings- og tempofyldte. Romanerne er bygget på et solidt og originalt blot, hvor temaer, som blandt andet menneskesmugling, bliver taget op på en anderledes og interessant måde, så de er klar til at holde dig vågen til langt ud på natten. Læs alle Emelie Schepps bøger som e-bog eller lydbog med Mofibo.