David Lagercrantz

Hos den svenske journalist og forfatter David Lagercrantz finder du forskellige genrer på bibliografilisten. Et kendetegn for alle værkerne er, at de alle har fokus på ekstraordinære karakterer der skiller sig ud fra mængden.

David Lagercrantz – fra spændende biografier til krimier og thrillere

Lagercrantz blev født i 1962 nær Stockholm. Som ung studerede han filosofi og religion og begyndte på Journalistskolen i Göteborg.

I 1997 debuterede han med fortællingen ”Ultimate High” om den svenske eventyrer Göran Kropps der bestiger Mount Everest uden ilt eller sherpaer. Bogen blev en succes og åbnede muligheden for, at Lagercrantz kunne fortsætte i forfatterverdenen. Det har betydet, at han i dag har elleve romaner på bibliografilisten. Blandt de elleve romaner finder du blandt andet den succesfulde thriller ”Himlen over Everest” og den kritikerroste ”Syndefaldet i Wilmslow”, hvor sidstnævnte handler om den engelske matematiker Alan Turing.

Mange kender dog David Lagercrantz på hans store gennembrud med biografien om fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic, der fik navnet ”Jeg er Zlatan Ibrahimovic”, fra 2011. Bogen blev langet over disken i flere millioner eksemplarer og blev blandt andet også nomineret til Augustprisen.

Efter Zlatan-succesen har Lagercrantz også gjort sig bemærket med sin seneste thrillerroman, ”Det der ikke slår os ihjel”, som er det fjerde bind i Stieg Larssons Millennium-trilogi. Lagercrantz har fået til opgave at føre karaktererne og universet fra den succesfulde trilogi videre, hvilket også understreger hans store talent som forfatter.

Læs eller lyt til de gribende fortællinger af David Lagercrantz

David Lagercrantz’ fortællinger er en sand fornøjelse at læse, ligegyldigt om du vælger biografierne eller thrillerne. Derfor har Mofibo samlet et udvalg af Lagercrantz’ spændende fortællinger som du kan læse eller lytte til på din mobil, tablet eller computer. Vi giver de første 14 dage gratis.