Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Fakta
Poptillægget er tilbage fra ferie og karantæneland. Vi har i denne uge derfor samlet et panel, der er klar til at fortælle om og diskutere fire store begivenheder inden for musik, litteratur og tv-serier. Og, nå ja, så skal vi også en tur ind på Christiansborg. Fælles for alle begivenheder er, at de på hver sin måde handler om eller involverer outsidere. Om dem og det der falder ved siden af socialt og samfundsmæssigt, men som alligevel markerer sig.
Mens vi har været væk har sangerinden Fiona Apple udgivet et nyt, vanvittigt og helt eminent album med navnet 'Fetch The Bolt Cutters', som har høstet rosende anmeldelser hele verden rundt. Kulturminister Joy Mogensen udtalte i et interview med Gaffa, at hendes yndlingsalbum er 'Absolute Music 2', og hvilken udskamning det skabte - for det kan man da ikke mene, når man er kulturminister? Forfatteren Sally Rooneys roman 'Normal People' er nu tilgængelig som tv-serie.
Og så skete det tragiske og sørgelige, at Danmark mistede digteren Yahya Hassan kun 24 år gammel.
Ugens panel: Line Miller, Pernille Jensen og Felix Thorsen Katzenelson
Vi vil fortsat gerne høre jeres bedste anbefalinger, som vi vil bruge i de kommende afsnit. Sådan gør du:
1. Download memo-app
2. Sig hvad du hedder, hvad du laver og hvad du får tiden til at gå med i corona-virvaret
3. Sig "jeg vil gerne anbefale...", men hold den til max 1 minut
4. Send lydfilen til [email protected]
Vært og tilrettelægger: Lucia Odoom.
Producer: Kathrine Eggert Wadsholt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Release date
Lydbog: 8. maj 2020
Tags
Dansk
Danmark