Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Fakta
Den 14. december 1917 blev Tove Ditlevsen født på Vesterbro i København. I ugens udgave af Politikens Poptillæg markerer vi 100-året for hendes fødsel ved at hyldre kvinden med den udødelige stemme.
I 1976 begik Tove Ditlevsen selvmord som kun 59-årig, men hendes stemme taler stadig til en helt ny generation gennem værker som 'Barndommens gade', 'Pigesind' og 'Gift'. I sin litteratur skriver hun sig ind og ud af sin egen barndom, ægteskaber, forelskelser, familielivet og den helt almindelige hverdag. Hverdagen var ikke let, men beskrivelserne af sin egen afmagt og fejlbarlighed i livet gjorde hende samtidig til en usårlig, magtfuld og udødelig forfatter.
Men hvilket værk skal man læse, hvis man skal forstå hypen omkring hende? Hvorfor bliver værket 'Gift' nævnt igen og igen? Og på hvilken måde kan hendes værker bruges som selvhjælpslitteratur? Det er nogle af de spørgsmål, som panelet diskuterer i ugens podcast.
Derudover kan du høre hvordan det lød, da vi besøgte manuskriptforfatter Nynne Bonnén Oldenburg til en snak om hendes personlige forhold til Tove Ditlevsen og hendes værker, og om hvordan hendes ord og strofer har sat sig som en grundlæggende stemme i hende.
Panel: Johanne Mygind, journalist og anmelder på Weekendavisen; Daud Aron Ahmed, uddannet fra Statskundskab, arbejder som vikar og mentor for børn og unge; Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen, litteratur- og teateranmelder på Politiken.
Medvirkende: Nynne Bonnén Oldenburg, manuskriptforfatter uddannet fra Den Franske Filmskole.
I redaktionen: Lucia Odoom Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanne Budtz-Jørgensen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Release date
Lydbog: 15. december 2017
Tags
Dansk
Danmark