Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Fakta
Julen står for døren, og det er ikke kun på gader og stræder, at alting pyntes og tilføjes et ekstra lag sukker. Også i popkulturen er det jul igen, lige præcis ligesom sidste år. Og forrige år. I ugens podcast dykker vi ned i december måneds popkulturelle og repetitive højtidsritualer.
For ’Last Christmas’ gjorde du helt sikkert det, du plejer at gøre, og som du har i sinde at gøre igen i år. Du så ’Love Actually’ med samme begejstring, skrålede med på ’All I Want for Christmas is You’ og følte dig for gammel, mens du flygtede ind i parallelle eventyrverdener sammen med børnene i årets julekalendere. Men du gjorde det, fordi julen er et sødmefuldt lyspunkt i en mørk tid, hvor du godt kan tillade sig at udfordre dine popkulturelle standarder. For bl.a. julenumrene manipulerer os til at komme i julestemning.
Har du endnu ikke fundet den, julestemningen, guider ugens panel dig gennem et pensum af julet popkultur og juletraditioner, diskuterer julehittets DNA og snakker om glæden ved at gense de samme julefilm og julekalendere igen og igen. Og igen.
Panel: William Abrahamsen, redaktionschef på DR; Tilde Bang-Hansen, radiovært på 'Debut' på P6 beat.
I redaktionen: Christine Runøe, Lucia Odoom, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanne Budtz-Jørgensen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Release date
Lydbog: 8. december 2017
Tags
Dansk
Danmark